TeamGym Eskilstrup Minipiger - Sæson 2024-2025:
Godt kammeratskab samt masser af fed energi - det er bare os! Vi har i den daglige træning fokus på gymnasternes rytmiske og springmæssige udvikling, men vægter også det sociale sammenhold højt.
Foruden opvarmning/grundtræning og rytmisk serie herunder TeamGym momenter, øver vi spring på airtrack/fiberbane samt i trampolin. Vi træner to gange om ugen samt weekend-
træning ca. hver 2. weekend ( i efteråret).
Forventninger: Forudsætningen for at deltage, er at man som gymnast har energi, koncentration og lyst til at træne 2 gange om ugen samt weekendtræning. Som minipige indgår du i et forpligtende fællesskab hvor vi forventer at du møder op til ALLE træninger. Hvis en hold-kammerat er fraværende til en træning, har det stor betydning for resten af holdet.
Vi stiller ikke store gymnastiske krav, da lysten til at lære er det vigtigste. Dog skal alle minigymnaster kunne udføre en vejrmølle og et araberspring. Det er desuden en super god ide at øve sig flittigt på hovedstand, håndstand samt spagat.
Hvad er Teamgym: Teamgym er en 3-benet konkurrence-holdsport, hvor der dystes i spring på bane, i trampolin samt i en rytmisk serie. Gymnasterne inddeles i konkurrencehold ift. niveau. Vi deltager i GymDanmarks Teamgym Regions og Danmarksserie-konkurrencer.
Vi tilbyder 4 gratis prøvetræninger inden bindende tilmelding.